Finns Side
Finns Liv og Levned

 
                       

 

    

 

 

  
                 








Velkommen til

Pensioneret systemkonstruktør i SAS DATA, SIG og CSC Airline Solutions

Finn Gavnholdt Hansens

Hjemmeside

Finn Gavnholdt Hansen i festligt lag ved 65 års fødselsdagen i Bryggeri Skovlyst.
Indholdsfortegnelse:

1. Mit Curriculum Vitae

2. Fritidsinteresserne:
    - Sejleren 
    - Fodboldspilleren
    - Fodboldroliganen       
    - Kanariefugleopdrætteren
      (Se Siden Kanariefuglene)  
    - Hundelufteren
      (Se Novas side)
    - Allround handymand
     

Min email adresse er:  

   fghfie@mail.dk

1. Mit Curriculum Vitae :

    1944: Født i Valby, København 

    1956-61: Mellemskole- og Realeksamen fra Det Kgl. Opfostringshus i Hellebæk

    1964: Matematisk student fra Birkerød Statsskole

    1964-1965: Soldat i Danske Livregiment og Hærens MP-korps i Danmark

    1965-1967: MP-korporal og -sergent på Cypern i UNFICYP IV-VI, stationeret i Nicosia, Wolseley Barracks og på HQ UNFICYP

    1967-1969: Københavns Universitet, Jurastudiet

    1969-1970: Uddannet til EDB-operatør i SAS Data Danmark

    1970-1980: Generel uddannelse inden for alle driftsområder i SAS Data Danmark gennem jobrotation, samt gennem utallige interne og externe kurser.

    1980-1981: Uddannet til EDB-programmør i SAS DATA Danmark

    1981-1986: Programmør i UNISYS og Tandem programmeringssprog

    1986 oktober: Systemkonstruktør i IBM Cobol og Cobol II på SDD-applikationen Mesco, MEssage Switching COmputer

    1998 februar: Har påbegyndt en År2000 konvertering af Mesco.

    1998 27.april-07.maj: Blev taget som gidsel i overenskomstsituationen af SAS/SDD sammen med mine kolleger i PROSA/SAS, og blev derved lockoutet i perioden!

       1998  11.maj: Har genoptaget jobbet i SDD og ÅR2000 konverteringen  af Mesco.

          1999 29.januar: Implementation af et ÅR2000 klart Mesco er afsluttet. 

          2000 01.januar: Mesco og Finn er kommet vel ind i det nye årtusinde
          uden problemer

    2000 februar: Nye udfordringer venter forude, med bl.a. oplæringen af en ny person, Per Eggertsen, til Mesco!

    2000 15.september: Med årtusindskiftet skulle der også ske et bopælsskifte, nemlig fra ejerlejlighed i Høje-Taastrup til hus i Dragør.

    2002 31.august: Har nu bortgiftet begge døtre til henholdsvis Brian og Casper.

    2003 efterår: Det ser ud til at min ansættelse i SAS/SIG nærmer sig enden, idet SAS bestyrelsen har besluttet sig for at sælge SIG til den højestbydende af 3 IT-giganter.

    2004 01.februar: Ja efter 34 år og 11 mdrs ansættelse i SAS/SIG er det NU slut. Fremover er jeg ansat i CSC Airline Solutions a/s DK.

    2006 efterår: Overdragelse og oplæring af en ny person, Ken Holm, til Mesco!

    2007 31.marts: Og så efter samlet 38 år og 1 måned er det slut med ansættelsen i SAS/SIG/CSC.

    2007 01.april: Hermed starter efterlønner- og pensionist-tilværelsen.

    2009 17.juli: Så er jeg en rigtig Folkepensionist og SAS/CSC Pensionist.

Dragør, hvor vi har boet siden år 2000.


2. Fritidsinteresserne:


Sejleren:
 
 Sejlsportsentusiast siden 1983, hvor sejlbåden Søhoppen blev købt.
Søhoppen er en engelsk Hunter 19 fods sejlbåd, årgang 1969, oprindelig hjemmehørende i Hundige Bådeklub, Mågen, Hundige Havn; men i 2000 flyttet til Dragør nye havn.

Familien har gennem årene haft stor glæde af båden, til sejlads, fiskeri og badning i Køge Bugt og siden juli 2000 nu også i Øresund. Nu om dage bruges båden mest til småture og som badeplatform ved Dragør Fortet, når ellers vejret tillader det.
Finn i Søhoppen i frisk vind på Øresund.
I 1999 og 2001 fik vi jo nogle rigtige dejlige somre, hvor båd og badeturene var mangfoldige. Der blev sågar også tid til et par fisketure, hvor udbyttet godt nok blev magert; men fornøjelsen var helt i top. Endvidere var det årene hvor flere nødvendige reparationer og udskiftninger af udstyr blev foretaget.

Søhoppen på vej i havn i Hundige Både Klub.
I november 2001 kom båden for første gang i 11 år på land. Den blev kørt hjem til vor indkørsel, så nu kunne jeg rigtigtigt gå og pusle om den og masten, som Casper og jeg bar hjem fra havnen, så den kunne blive helt klar til de kommende år i Øresund.

På grund af job-, familie-, hus-, have-, hunde- og kanarie-projekter, samt sygdom i årene 2002 til 2014 har der ikke været tid til istandsættelse af båden, og i marts 2010 blev plads N109 derfor opsagt. Det er dog stadig mit håb, at jeg stille og roligt atter kan få sat båden i stand til at komme i vandet; men det varer nu nok nogle år fra nu i 2014.

Her i 2018 har Frida og jeg faktisk opgivet båden og giver den nu væk til interesserede gratis med udstyr og stativ, men uden motor !

Søhoppen ude af sit rette element i årene 2001-2010.
Fodboldspilleren:
Fodbolden har altid spillet en stor rolle i min tilværelse.
Jeg startede i 1956 som drengespiller på DKO, som deltog i turneringen under Sjællands Boldspils Union. Jeg spillede CENTERHALF i perioden 1956-67.
Finn som centerhalf på DKO's drengehold i 1956/57. Jeg står i midterste række nr. 2 fra højre.
Som juniorspiller på DKO-holdet vandt vi i 1959 kredsen, men tabte i semifinalen kampen om Sjællandsmesterskabet!
Da DKO ikke havde ynglingehold, meldte jeg mig i Helsingør I.F i 1960 og kom på H.I.F.s 1. ynglingehold, og deltog med holdet i en tur til San Remo, Italien, hvor vi spillede med rimelig succes mod udvalgte italienske hold.  

I 1961-64 spillede jeg som senior på Birkerød Statsskoles Serie 3 og 4 hold, hvor den største oplevelse var at møde AB med Knud Lundberg på holdet. Vi tabte selvfølgelig, det var nok fordi vi glemte at spille fodbold og i stedet iagttog Knud Lundbergs tryllerier med en fodbold!
Senere som soldat spillede jeg på udvalgt HQ Unficyp hold med danskere, svenskere, englændere, irere og østrigere på holdet. Her lærte jeg bl.a ordene TOR og GOAL, mål, idet vi havde et rigtig godt hold.
I SAS spillede jeg afdelingsfodbold i årene 1972-85. Jeg spillede venstre back på operatørernes og senere programmørernes hold.
 Jeg holdt op med at spille fodbold, fordi jeg fik for mange blødende sår på benene.
 MAN KUNNE JO IKKE NÆRE SIG, NÅR MAN SÅ EN FODBOLD!
Siden 1986 har jeg kun været fodboldtilskuer, mest foran TV, og for det meste når Brøndby I.F spillede i Superligaen, eller når Landsholdet optrådte i Parken eller i udlandet.
Finn bagerst nr. 3 fra højre på HQ UNFICYP holdet i 1967.
Fodboldroliganen:

Jeg har jo egentlig altid været fodboldroligan, faktisk lige siden de første drengeår i København ; men ud over at støtte de lokale fodboldhold og landsholdet, er det først de seneste år, jeg for alvor er gået op i enkelte klubbers præstationer, nemlig da landsholdet i 1992 blev Europamester, samt da Brøndby I.F. begyndte opturen sidst i 80erne og ind i 90erne. Der skulle dog en B93er til at få mig væk fra TV og ud på diverse vindblæste fodboldstadions!
I 1997 så jeg for første gang Brian spille for B93 mod AB70 i Københavnsserien på Amager. Det var så spændende en oplevelse, at jeg og flere andre i familien blev rigtige B93-fans. Da B93 så ovenikøbet rykkede op i Danmarksserien Kreds 2 fra 1998, har det afgjort højnet kvaliteten af kampene og dermed forøget nydelsen som tilskuer, og især som supporter af nr. 9, Brian Huge! 1998 blev en god sæson for B93s 2.hold, idet de sluttede kredsen som nr. 2 efter Brøndby, og de slog endda Brøndbys superligareserver med 3-0 i foråret!
I 1998 spillede B93s 1.hold sig i Superligaen. Det gav jo familien et loyalitetsproblem, idet det jo næsten var mere spændende at følge B93 i Superligaen; men da efterårssæsonen gik på hæld, blev Brian flyttet op i Superliga-truppen uden dog at debutere på 1.holdet. Så var det ikke helt så slemt, at vi måtte svigte DS-holdets kampe, selvom Brian stadig spillede på dette hold!

1999 startede op lidt langsomt m.h.t familiens interesse for udendørsfodbold. Vi fulgte trofast de forskellige B93-hold, dog lidt på afstand, idet 1.holdet spillede i FAXE KONDI DIVISIONEN!

I 2000 og de kommende år bliver det Brøndby og Fremad Amager, vi kommer til at følge.
Brøndby fordi DE BARE VAR DE BEDSTE I DANMARK og desuden har bygget et rigtigt flot stadion, som er blevet et mere attraktivt sted at se fodbold.
Fremad Amager fordi vi i 2000 er blevet amagerkanere, og fordi Casper meldte sig ind i klubben og spillede på 3. og 4. holdet ind til 2003, hvor han og Henriette jo fraflyttede øen til fordel for Slimminge, Sjælland og senere Ørby i Nordsjælland. Jeg følger dog stadig Fremad Amager, selvom de blev nedrykket til Serie 1 pga. rod i økonomien. De er dog på vej op igen, og er pt. godt placeret i 2.division Øst.

  Brøndby-Guldholdet:

 
Brøndby's guldhold fra 90'erne.

Allround handymand:
Man har jo egentlig altid været en Handymand ! ?
Lige siden jeg blev født og kunne gå, har jeg skullet fixe ting og sager for mig selv og for andre. Det gik dog ikke altid lige godt, idet tingene af og til blev så ødelagte af min fingerfærdighed, at de ikke kunne repareres; men det lærte jeg (og de andre ?) en hel del af. Således at når der kom en næste gang, hvis det skulle hænde, så blev tingene så gode som nye, efter jeg havde haft fat i dem.
 
Denne færdighed gjaldt dog kun de mindre og overskuelige projekter. Jeg har aldrig og vil aldrig selv bygge et hus eller en kælder eller en større carport; men et skur, et fuglevoliere, et hundehus o.l. samt istandsætte hus, bil og båd har jeg kastet mig ud i og gennemført igennem livet.

 Eksempler på gennemførte projekter:

 🙂 Teaktræs sofabordet. 
😀 I de første biler i mit liv.
😉 Bagsædet i speedbåden DOOD.
😲 I sejlbåden Søhoppen.
😮 I lejligheden i Gadevang, Tåstrup.
 I huset i Dragør. 
🤨 I haven i Dragør.
😎 Hundehuset til Nova.
 Kanariefuglevolieret.

🤩 etc. etc.    

Handymanden i gang med med voliere-projektet i 2008.
🙂  Teaktræs sofabordet :

På DKO gennemførte jeg et eksamensprojekt, nemlig et sofabord af teaktræ, som gav mig karakteren UG, vel lig 10 i dag. Dette bord havde jeg glæde af i mange år fremover, både i Birkerød og i Hvidovre.
Sløjdtime på Hellebæk skole ca. 1958. Vi står i nummerorden.
😀  I de første biler i mit liv :
 
Den første bil jeg ejede var en lyseblå Ford Thames varevogn årgang 1958 på papegøje-nummerplader, købt af min onkel Kaj i 1967. Da det var en varevogn indrettede jeg varedelen som en lille opholdsstue, hvor jeg kunne overnatte, når jeg havde været til fest hos kammeraterne.
I 1969 købte jeg den første nye bil, nemlig en Datsun 1000, forfaderen til Nissan-bilerne i dag. Denne bil brugte jeg meget tid på på, bl.a til at installere volt- og vacuum-meter, 2 tonet fanfarehorn, samt tågelygter og fjernprojektører, hvor jeg måtte bygge et nyt kølergitter for at få plads til disse.
Senere kom andre biler til; men de blev efterhåden så avancerede, at man måtte overlade ændringer til de professionelle.
På biltur i vor Datsun 1000 til Italien sammen med Frida i 1970.
😉  Bagsædet i speedbåden DOOD :

Min fætter Knuds søn Jan havde bygget en speedbåd af vandfast krydsfiner beklædt med glasfiber kun med et forsæde og et stort lukket stuverum agter; men da han mødte en pige, som foretrak kanoture, solgte han båden til Frida og mig i 1972.
Jeg byggede så et solidt bagsæde hjemme i køkkenet i Vanløse, som også indeholdt plads til en 22 liters benzintank, som skulle føde min forslugne 20 HK Evinrude motor. Under denne proces skar jeg næsten min højre tommelfinger af; men det er en anden historie. 
For at få plads til bagsædet skar jeg et stort hul agter i dækket. Det kom faktisk til at fungere rigtig godt, så vi senere fra 1976 kunne være alle fire i båden, især efter Fridas store projekt med at sy en presenning til DOOD, der dækkede både for- og bagsæde, samt fine nye vandtætte hynder. 
Dood ved Sandøen i Køge Bugt. Bemærk bagsædet.
😲  I sejlbåden Søhoppen :
Denne, bygget i 1969 og købt af os i 1983, var for mig et projekt, der holdt mig beskæftiget i mange år, ja den er faktisk stadig mit højest prioriterede projekt; men pga. kone, børn, børnebørn, hund, fugle, hus- og have-projekter har der indtil nu været en pause fra denne i snart 10 år.
Lige fra starten skulle båden ændres fra kapsejlads til familiesejlads, og den skulle jo jævnligt vedligeholdes ude ved Hundige Strand, liner skiftes etc. 
Så sprang forstaget under sejlads, hvor det var fastgjort på stævnen, så masten nær var røget af. Det skulle så også lige fixes i havnen. Det tog mig op til flere dage.
Dernæst knækkede rorholderne også under sejlads, så jeg måtte styre hjem i havn med påhængsmotoren, Det var ellers noget af et reparationsarbejde, idet den ene af holderne sad under vandlinien. Dette tog også nogen tid at fixe. 
Nu venter en totalrenovation af sejlbåden og riggen, idet den fra 1991 til 2001 uafbrudt lå i vandet og nu har stået i indkørslen her i Dragør lige siden.  
Sejlbåden i havnen på øen Mågen i HBK i 1999.
😮  I lejligheden i Gadevang, Tåstrup :
 
Da vi i 1976 flyttede til Saven B5 st.mv. i Høje-Taastrup i en helt ny ejerlejlighed med en lille have til, var der jo masser af ting en handymand kunne tage sig til. Der skulle graves, sås og plantes i haven. Der skulle sættes stakit mellem den overdækkede terrasse og haven. Der skulle lakeres gulve, males vægge og indrettes til en familie på 4. Der skulle også laves TV- og radio-stik flere steder i lejligheden, og selvfølgelig skulle der på et tidspunkt væltes en mur i køkkenet, heldigvis ikke bærende, lige en opgave for en handymand med en stor hammer ! Vi skulle nemlig have et af de der moderne samtalekøkkener.
Jeg hamrede, bankede, savede stålgitter, flyttede stikkontakt, støbte gulv, lagde gulvplanke, spartlede, malede og beklædte den nye åbning med træ. Det blev vort foretrukne opholdsrum i årene derefter.  
Frida viser her tydeligt sin utilfredshed med den lukkede mur.
  I huset i Dragør :       

15 september 2000 overtog vi træhuset i Solvænget 6 i Dragør. Huset var indflytningsklart, dvs. der skulle hverken males, tapetseres, lakeres, eller noget INDVENDIGT. Vi skulle bare gøre lidt rent, fjerne søm fra væggene og rydde op i udhuset, samt begynde at flytte bl.a planter, elektronik, køkkenting etc. 
20 september flyttede vi ind med vore møbler og ting og ca. 100 flyttekasser, som blev anbragt i de relevante rum. Vi havde på forhånd lavet modeller af alle vore møbler og afprøvet dem på tegningerne af husets rum, så vi kunne få dem anbragt på de rigtige steder med det samme ved selve indflytningen.

Jeg havde taget ferie i 3 uger omkring flytningen, for at vi kunne komme i orden så meget og så hurtigt som muligt. 
Vi ordnede simpelthen huset rum for rum, begyndende med køkkenet og afsluttende nogle uger senere med udestuen. 
Hus og indkørsel som det så ud kort efter indflytningen i september 2000.
Soveværelset var noget af en udfordring, idet både dobbeltseng og skab lå adskilt i hoveddelene. Sengen og lysrenden skulle bare samles og sættes op; men skabet var jo et traditionelt firkantet skab med låger i 2 etager absolut ikke beregnet til et værelse med skråvægge.
Men pyt, handymanden trådte til og vupti havde vi et dejligt, stort klædeskab med over- og underskabe efter en del saven og hamren. 
Udestuen var endnu en udfordring, idet et præinstalleret skrivebord fyldte for meget ift. vore møbler. Igen måtte handymanden finde en løsning med saven, hammeren og sandpapiret.
Desuden var der problemer med udestuehavedøren, idet den skulle løftes for at fungere. Som sagt så gjort, selvom dørhængslerne måtte afmonteres pga. udestuens konstruktion. Alt kan tilsyneladende løses.
Klædesskabet ses til højre skåret skråt op mod den skrå trævæg.
Nu skrev jeg tidligere 'INDVENDIGT', hvilket betød, at UDVENDIGT trængte skorstenen gevaldigt til noget sort maling. Endvidere var træværket også noget tørt og trængte til maling over det hele ! 
Skorstenen blev malet om vinteren i 2001 af professionelle, nemlig en malermester og hans 'lærling' Casper. Godt arbejde !
Frida og handymanden malede så hele huset helt op i kip fra sommeren i 2001 og de næste år. Sort tagtræværk fik sort Pinotex, huset med vinduesrammer fik teakbrunt Flygger, soklen blev malet sort, port og hegn fik portgrønt, udhuset blev malet Dragørgult med portgrønne vinduer og dør, og endelig fik carporten samme farve som huset. Et kæmpearbejde som er gentaget et par gange siden 2001.  
Jo, det er noget særligt at bo i et træhus !     😀

Gennem årene har der været mange udfordringer og projekter i og omkring huset, så handymanden og -konen har aldrig kedet sig.

Bl.a har vi udskiftet elvarme med centralvarme, hvor vi selv nedtog alle radiatorer og hængsler, samt malede væggene i stuen i samme anledning FØR de nye radiatorer blev opsat af de professionelle. 
Vi har fået udskiftet køkken- og badeværelses-låger, og selv afmonteret de gamle og deres hængsler. Endvidere har vi skiftet vaskemaskine, opvaskemaskine og køleskab dog foretaget af pros. 
Jeg har skiftet udluftningsslangerne bag emhætten. Faktisk et større job.
Der er af handymanden lavet TV- og telefonstik over hele huset, så vi i dag har mulighed for 6 TV og 6 telefoner. Endvidere har vi fået skudt TV-kabel ind gennem haven med mulighed for 50 kanaler. 

Jeg er sikker på, at i årene fremover vil der nok vise sig flere udfordringer og deraf følgende projekter, således at Handymanden nok aldrig løber tør for opgaver.     🙂
Huset set i år 2009 efter en del projekter er gennemført både af handymanden og -konen, samt af professionelle.
🤨  I haven i Dragør :    

Den 700 kvm have vi overtog i september 2000 var veltilrettelagt med nåletræer, frugttræer, buske, blomsterbede og højbede, køkkenhave, flisegange, gård med stort udhus, brændeskur, indkørsel og carport, så der manglede vel egentlig ikke noget, eller hvad ?
Jo, også her trængte det hele til 4 kærlige hænder for ligesom at færdiggøre den tidligere ejers ideer med haven og med tilføjelser af vore egne ideer.

Bl.a skulle havelågen ved siden af carporten repareres, males og åbnes, adgangsvejen til denne skulle fliselægges og forbindes over græsplænen til de øvrige flisearealer, og det høje bed skulle afgrænses med store sten.
Det var et større arbejde, som dog blev fuldført på rimelig kort tid.

Endvidere skulle carporten, som var noget forsømt, repareres, males og lukkes af mod hegnet. En mindre opgave som blev klaret med håndkraft, maling og et hegnsmodul. Og så skulle der jo også lægges strøm herud, så der blev af handymanden lagt kabel fra huset til carporten under græsplænen, sat lys, stik og sensor op, som dog er blevet udskiftet af elektriker her i 2009; men det fungerede faktisk fint i de mange år !

Så var der også det ufærdige hegn mod syd, som skulle afsluttes over ca. 10 m, som blev klaret med et antal hegnsmoduler 180x180 cm i en brandstorm. Bare spørg Frida hvordan det var at holde hegnsmodulerne i det blæsevejr ! 

Og iflg. tilstandsrapporten skulle taget på vort 14 kvm udhus udskiftes, idet det var noget utæt hist og her. Her fik handymanden stor hjælp af Brians bror, Mikael, som var under uddannelse til tømrer på det tidspunkt, så det klarede vi sammen på en eftermiddag.

Der var jo også en del ukrudt omkring huset, da vi flyttede ind, så handymanden mente, det var en god ide at lægge søsten i bedene med sand i bunden. Så ment, så handlet. Der blev omgående bestilt et antal kbm sand og søsten, som så ankom en vinterdag midt i en snestorm og blev læsset af i vor indkørsel. Gode råd var dyre.
Handymanden måtte sandelig til den igen, og flytte disse kbm ind i stenbruddet bag brændeskuret med en trillebør, hvorfra de så kunne hentes og lægges ud i bedene omkring huset. Jeg tabte 20 kg ved den lejlighed; men så kom det også til at se godt ud, og ukrudtet blev holdt i ave de næste mange år, så det var alt i alt besværet værd, og de mistede kg var der ingen, der savnede.

Dernæst skulle der ryddes op i brændeskuret, idet der var efterladt en del kløvet brænde, nogle ordentlige klodser der skulles kløves, samt en del haveværktøj. Alt noget hulter til bulter. Alt dette blev klaret over et års tid, så alt var klart til fyringssæsonen 2001/2002.
Sidenhen er der lagt paller som gulv for at holde alt tørt ved store regnskyl. Dette har så medført, at pindsvinene er flyttet ind her; men det er en helt anden historie.

Endelig skulle en del træstubbe fjernes og saves og hugges op, udgåede hækbuske og træer fældes etc. etc. Dette tog nok et års tid.   
Haven som vi overtog den i september 2000.
Ja, der var nok at se til for vore 2 par hænder og af og til også vore fødder; men efterhånden kom der skik på tingene, og det var de mindre projekter, der efterhånden tog vor tid i haven.

Handymanden højt til vejrs i mirabelletræet beskærende grene.

Der var f.eks. køkkenhaven, som oprindeligt var indrammet af nogle fliser, som skulle udbedres og planlægges. Indramningen syntes handymanden ikke var tilstrækkelig, især efter hundehvalpen holdt sit indtog i 2002.
Der skulle opsættes et lille hegn bestående af bambuspinde fældet fra vore 2 bambusbuske. De længste blev flettet omkring pindene, så hegnet blev ca. ½ m højt, nok til i første omgang at holde hundehvalpen ude. 
Dernæste skulle vi finde ud af, hvad de ca. 20 kvm jord skulle anvendes til. Der var jo i forvejen 3 ribsbuske, 1 solbærbusk, et antal jordbærplanter, samt en birketræsstub, som var for stor at grave op.
Vi flyttede jordbærplanterne sammen i 2 rækker, gennemgravede jorden, hvor vi så kunne så 5 rækker med kartofler. 
Frugtbuskene og kartoflerne havde vi et stort held med samt de tomatplanter, vi også satte. Jordbærrene tog fuglene og sneglene og diverse grøntsager som radiser, gulerødder, salat og løg var aldrig nogen succes. Og dette gælder stadig i 2012. Birketræsstubben er i mellemtiden blevet til et lille træ, så det må også siges, at have været en succes. 

Diverse læhegn og flagstang omkring vor terrasse samt fliser omkring vor hængesofa er siden kommet til. Rosenbedet ved brændeskuret er blevet udvidet, et fuglebad til alle vore duer og småfugle er bygget, et utal af blomsterløg er puttet i jorden og småbuske o.l. plantet på enhver tomme ledig jord, så efterhånden lever haven op til vore oprindelige ønsker; men det tager sandelig også sin tid at holde alting.

F.eks har vi i hvert efterår beskåret alle buske og træer i haven. Et kæmpearbejde, som nok skal gentages år efter år.
Og så har jeg ikke engang nævnt græsplænerne, som skal slåes jævnligt fra forår til efterår.

Joe . . . Det er sandelig godt at vi har en handymand og kone ved godt helbred, hvis det hele skal passes, også her i haven.   
Til gengæld høster vi også frugterne af vort arbejde hvert år i form af mange friske blomster, og mængder af forskellige frugter og grøntsager gennem hele foråret, sommeren og efteråret.

  🤩  

Haven som den så ud i år 2009.

 😎 Hundehuset til Nova :

Da Nova dukkede op i vores hjem i januar 2003, var det jo helt selvfølgeligt, at hun skulle have sit eget hus ude i gården bag vort hus.
Vi startede ud med en papkasse, som hun egentlig var meget tilfreds med; men der gik jo ikke lang tid, før vind og vejr fik gjort kål på den.
Da jeg så tilfældigvis havde lidt plader og brædder ved hånden, hvilket jeg også har en mani med at samle sammen ovre på brændehuggerpladsen bag brændeskuret, og det rigtige værktøj, var det jo den naturligste sag i verden at bygge et rigtigt hundehus. Som sagt så gjort, og det blev ovenikøbet malet Dragørgult med fint plasttag.
Under byggeriet var Nova endog meget nysgerrig, så jeg ventede, at hun flyttede ind lige så snart, huset var færdigt.
Men nej, hun var derinde et par gange, og det var det. Så nu står det bare og pynter i gården og bruges til lager for meget af hendes legetøj. 

Her er Nova på et sjældent besøg ved hundehuset.
 Kanariefuglevolieret :

Vi har haft kanariefugle i rigtigt mange år siden Gadevang. Her fangede jeg egenhændigt Trille 1 ude i vores hæk og måtte altså købe et lille bur til den, selvom den efterhånden blev så tam, at den kunne flyve i hele lejligheden og desværre en dag fandt et åbent vindue i køkkenet og forlod os.
Stor opstandelse i familien, så jeg måtte drage over til dyrehandleren i City 2 og købe en efterfølger, som også kom til at hedde Trille, dog nr. 2.
Den flyttede så med os til Dragør, hvor den også fløj rundt i huset, dog mest i køkkenet, hvor den boede i sit lille bur, som senere blev erstattet af et meget større bur. 
Da vi nu mente at have plads til 2 fugle, og at Trille 2 skulle have lidt selskab på sine gamle dage, den var nu 10 år gammel, købte jeg Trolle til at holde den med selskab. Idet der hurtigt kom æg i reden, besluttede jeg at bygge et voliere ca. 1m x 1m x 2m, se billedet fra 2007, hvor det lille bur med reden kunne anbringes inde i volieret i en bakke. Dagen efter at de 2 fugle var anbragt i volieret, så Trille 2 sit snit til at forsvinde ud gennem foderlugen, hvor jeg skiftede vand og foder etc.
Trolle blev så ulykkelig, at hun kaldte på Trille i flere dage. Da han ikke kom tilbage, ødelagde hun sine æg, og så var vi tilbage til 1 fugl i et stort voliere.
Jeg måtte altså tilbage til dyrehandleren i City 2, hvor jeg så købte 2 fugle denne gang, nemlig Trille 3 og Trunte, og det var et godt valg, for inden vi så os om, var der igen æg i reden, og 4 unger blev udruget, så vi sluttede med 7 fugle i 2007.
Volieresnedkeren foran første fase i 2007.
For at have et refugium for fuglene i tilfælde af hård vinterkulde, lavede jeg en gang ind til det store bur i udhuset, således at de dog kom til et frostfrit miljø, når de havde behov for dette. Her er ydermere installeret en kyllingelampe, som tændes, når frosten bider. 

I 2008 blev fuglene ved med at lægge æg og udruge nye unger, så det var på tide at udvide volieret.
Dennegang byggede jeg det lidt lavere aht. taghældning. Ellers samme grundmål, så det nu er 1m x 2m x2m, og med åbne sider, se billedet. 
Vi fjernede også det lille bur fra bakken og satte reder op flere steder, idet flere af fuglene i 2008 lagde æg.
Vi fik 10 unger i 2008 og 17 unger i 2009, så der var rigeligt brug for det udvidede voliere. Ved udgangen af 2009 har vi ialt 30 fugle, idet vi fik noget sygdom, en flugt og to dræbte af rovfugle, inden jeg fik sat dobbeltnet op omkring fuglenes sovesteder her i 2009.

Foreløbig skal volieret ikke udvides mere, idet der nu kun bor 12 fugle i det i 2012.   
Volieret fase 2 efter færdiggørelsen i 2008.